Udesæson 2020 er sluttet. Banerne lukkede og udstyr pakket ned. Bane 3 og 4 er dog åbne for spil med reservation indtil vejr og frost sætter en stopper for det. Banerne er bløde og glatte, så vær forsigtige. God fornøjelse til dem der spiller, også til dem der er så heldige at have indetider.
Tak for 2020 med de forhold som corona nu har indebåret. Vi ses til foråret 2021.
Familietennis er fra 13-16 med kaffe, saftevand, frugt og kage.
…og der er atter fuld aktivitet på banerne. Både ungdoms- og seniortræningen er en succes, og mange har allerede meldt sig ind i klubben. I alt 175 elever fra Elsted og Lystrup skole har over 2 dage prøvet kræfter med tennisspillet.
Husk at kigge på de forskellige tilbud der er: hyggeturnering, familietennis og søndagsmix, hvor alle seniorer kan komme fra kl. 14-16 og spille og hygge sig.
Vores DGI herre-turneringshold spiller sin første hjemmekamp onsdag den 31. maj fra kl. 18-20. Alle er velkomne til at møde op og heppe på dem!
På bestyrelsens vegne
Birte Baktoft, formand
For 25 år siden skrev min datter en gymnasieopgave med titlen: ”Massemediernes indflydelse på den politiske proces”. Jeg syntes, hun overdrev vildt, da hun i opgaven skrev, at det er medierne der styrer verdenspolitikken. Det gør jeg ikke mere.
Hvis jeg skulle skrive en tilsvarende opgave i dag, ville titlen blive: ”Mediernes indflydelse på de sportslige præstationer”. Uanset hvilken sportsgren man ser i TV, er samtlige kommentatorer mere kloge end sportsudøverne, trænerne og alle verdens elefanter tilsammen. Og de er ellers kloge – elefanterne altså.
Sportsudøverne kan selvfølgelig ikke høre kommentarerne, men det kan seerne, og på den måde kan en speaker påvirke os, der ser udsendelserne, så vi tænker: ja.. der er jo nok noget om snakken….. Og dagen efter kan man læse i aviserne om de dårlige præstationer og de rasende gode råd, som journalisterne kommer med. Hvorfor blev de så journalister og ikke trænere???
Vores egen Caroline Wozniacki er om nogen blevet hængt ud. I Jyllandsposten kunne man inden starten af Australia Open læse Wozniackis egen mening om dette fænomen. Hun forstår ganske enkelt ikke, at 25 WTA sejrer, 150 mill. kroner i præmiepenge (plus det løse fra sponsorerne) ikke kan aftvinge medierne bare en smule respekt.
Gad vide, om den rumænske presse er lige så meget ude efter Simona Halep, den tyske efter Angela Kerber, den polske efter Agnietska Radwanska, den spanske efter David Ferrer, den franske efter Jo-Wilfred Tsonga osv.? Alle, der endnu ikke har vundet en grand slam? Caroline Wozniacki er Danmarks til alle tider bedste tennisspiller og ligesom alle andre![9581488-caroline-wozniacki[1]](https://www.liftennis.dk/wp-content/uploads/2016/01/9581488-caroline-wozniacki1.jpg)
eliteudøvere har hun betalt en høj pris. Hun har med garanti aldrig været med sin gymnasieklasse på fredagscafe eller festet igennem en weekend, ligesom mine børn.
Glem alt om fænomenet anerkendende tilgang til andre mennesker, som al forskning ellers viser, er det, der skal til for at opnå harmoni, respekt og gode præstationer. Tænk, hvis Wozniacki inden French Open kunne læse en artikel i avisen med en anerkendelse af hendes præstationer, inden hun går på banen. Det vil næppe ske. Hendes værste modstandere er ikke konkurrenterne, men medierne, som derved får indflydelse på den sportslige præstation.
Birte Baktoft
Af Birte Baktoft
Jeg elsker at spille tennis, men jeg er ikke særlig god til det. For det første bliver man ikke nogen Maria Sharapova, når man først begynder at spille tennis som 50 årig. For det andet har jeg ikke den der vinder mentalitet, der er så afgørende for de fleste, og det er nok min største udfordring – og mine varierende makkeres med, for den sags skyld. Bevares, jeg bliver glad, når mine server lykkes, når min baghånd gør det, når mine flugtninger ikke ryger ned til de røde blokke på Sønderskovvej, når jeg løber en stopbold op – og når jeg sætter mine bolde der, hvor JEG gerne vil sætte dem.
Jeg ser alt det tennis, jeg kan komme af sted med i TV og bliver til stadighed forundret over mange tennisspillernes reaktioner. Høje, uartikulerede råb og til tider brøleri, knytnæver der ryger i luften, smadrede ketsjere og skænderier med dommerne. For mig er en knyttet hånd forbundet med aggressivitet og vrede. Nej, siger dem der ved en masse om tennis, for det er sig selv man bliver vred på. Hvordan kan vrede være et drive? I krig ja, men da ikke på en tennisbane!
Når en kamp i TV er slut, husker jeg dem med de gode dueller (gerne 5 sæts kampe, de er som regel spændende) og føler mig virkelig underholdt.
Få topspillere (eksempelvis Novak Djokovic) er rigtig gode til at applaudere deres modstandere, når de har lavet en virkelig god vinder, og det er der heldigvis også mange i LIFtennis der er.
Jeg bliver høj, når jeg spiller en nogenlunde jævnbyrdig tenniskamp med mange gode dueller, uanset hvem der trækker sig sejrrigt ud af den. Og selvfølgelig bliver jeg glad når mit spil lykkes, og en modspiller siger: ”godt spillet!”
Og ja, jeg ved godt, at man spiller for at vinde, men at man kan blive SÅ sur over ikke at vinde 4 Grand Slam turneringer på et år, at man ikke viser sig til flere turneringer resten af året (Serena Williams), det går altså over min forstand.
Rafael Nadal sagde ved en pressekonference følgende: enhver vundet eller tabt tenniskamp leverer byggesten til ens erfaring og til de følgende kampe. Jeg når ikke langt med mine byggesten – men jeg er stadig glad for at spille tennis.
”En klumme er en fast, tilbagevendende, gerne humoristisk kommentar i en avis, oftest skrevet af den samme person – benævnt klummeskribent. En klumme var oprindelig en betegnelse for en side eller en spalte, trykt i en avis, og tilkendegiver oftest klummeskribentens egen mening (Kilde: wikipedia)”
Foreningens forhenværende (nu afdøde) formand Peter Sørensen indførte klummerne på vores hjemmeside. Siden Peters død har klummeskriveriet ligget stille. Vi ved, at klummerne blev læst af mange og gav anledning til livlige diskussioner i klubben, og derfor forsøger vi nu at genindføre begrebet. Måske ikke i samme omfang og med samme store, professionelle viden om tennis, som Peter Sørensen besad, men med en reflekterende tankegang til livet i og udenfor tennisklubben.
Hvis du som medlem har lyst til at skrive en klumme med tennis som omdrejningspunkt, er du velkommen til at sende den til undertegnede.
Du kan se den første nye klumme her
På bestyrelsens vegne,
Birte Baktoft, sekretær
Mail: birte.baktoft@mail.dk
Af Birte Baktoft
Alle, der er vilde med at spille tennis er formentlig også vilde med at se tennis. På verdensplan findes der et hav af ATP og WTA turneringer, hvoraf mange vises i TV. Alle professionelle tennisspillere vil gerne vinde alle turneringer, men en af turneringerne overgås af alle: Wimbledon i London.
Turneringen har eksisteret siden 1877 og ingen andre end englænderne er i stand til at videreføre et 138-årigt koncept uden at ændre så meget som et græsstrå. Selv stolperne til nettet er de oprindelige træstolper, fint pudset op og lakeret til hver sæson. Dagens kampe præsenteres på de oprindelige store, grønne tavler, hvor navne, hvilke courts der spilles på og resultaterne løbende skiftes ud manuelt. Bogstav for bogstav, tal for tal. Det holder en mand beskæftiget fra daggry til solnedgang, og det er jo ikke så galt i disse tider med stor arbejdsløshed.
Der spilles i hvidt og de få, der har formastet sig til at udfordre det koncept, er hurtigt blevet sat på plads. Der må ikke forefindes reklamer hverken på baner eller tilskuere (sammen med billetten udleveres et hæfte med regler for tilskuere!) og spillerne tiltales i gammeldags form, hvor alle kvinder er ”miss” og alle herrer ”mister”.
Blomster og planter er grønne og lilla – basta.
Jordbær og champagne er et must ligesom ”Pimms no.1” som er et alkoholisk koncentrat på 25% (hemmelig recept, selvfølgelig) tilsat limonade, jordbær, agurk, appelsinskiver, lime og mynteblade og serveres i store glas.
Billetter til Wimbledon kan ikke bare lige købes, ej heller selv om man er ude i god tid. Man ansøger arrangørerne om tilladelse til at deltage i en lodtrækning, som – hvis man bliver udtrukket – giver ret til at købe to billetter. Vinder man denne ret, er billetterne til gengæld ikke så forfærdeligt dyre, selvfølgelig afhængig af, om det er til de indledende kampe eller finalen.
Det KAN lade sig gøre at købe billetter via et bureau. Til gengæld tager priserne en veritabel himmelflugt og starter ved 5.000 kr. for 1 (en) billet.
aa
Forstokket eller fascinerende? Døm selv. Et faktum er, at Wimbledon turneringen er den mest prestigefyldte turnering i verden. Og det ved de, de englændere. Så hvorfor ændre på noget der virker? På det i øvrigt meget spændende museum der er tilknyttet anlægget kan ses et citat af tidligere Wimbledonvinder Pete Sampras:
”They act like they’ve got the biggest tournament in the world.
They do. This is THE ONE
Match-Fixing (aftalt resultat) er desværre igen et hot emne inden for sport.
Den franske tophåndboldspiller Nicola Karabic og hans holdkammerater fra Montpellier er p.t. under anklage.
Fænomenet Match-Fixing er ikke ukendt. Der har især været flere alvorlige eksempler på Match-Fixing inden for håndbold, fodbold og boksning.
Men hvad med tennis?
I tennis og badminton er fænomenet næsten ikke kendt. Og alligevel: Den russiske toptennisspiller Nikolay Davydenko, der lå i top 10, blev faktisk taget i og idømt en bøde og karentæne for Mach-Fixing.
Det er komplet uforståeligt og sørgeligt, at en tennisspiller, der lå i top 10, ville gå med til den slags!!
I tennis er begrebet “held” ofte en vigtig faktor – undertiden kan heldet endda, eller mangel på samme, blive aldeles afgørende for en tenniskamps udfald. Angelique Kerber fra Tyskland havde fx for nylig heldet med sig, da hendes modstander
Caroline Wozniacki i WTA-turneringen i Beijing ved stillingen 4-4 i tredje og afgørende sæt havde en “netruller” – der dansede hele to gange højt på netkanten – men uheldigvis endte med at falde ned på Carolines banehalvdel.
Langt de fleste tenniskampe afgøres ved, at den ene spiller er bedre end den anden, men i ret mange kampe er heldet eller uheldet afgørende.
Det lyder umiddelbart uretfærdigt, at en vigtig tenniskamp skal afgøres ved tilfældigheder, men det må samtidig fastslås, at selv om “held” og “uheld” er nogle luftige begreber, er held eller uheld ikke totalt arbitrært. Ofte er det den bedste tennisspiller, der gang på gang opsøger heldet – og får det!
Begrebet “held” er ikke kun en spektakulær faktor i tennis, det er også en fascinerende faktor i andre sportsgrene. For eksempel i håndbold hvor spørgsmålet ofte er “stolpe ind” (= held) og ikke “stolpe ud” (= uheld) samt i boksning, hvor en total groggy bokser pludselig hamrer et lucky punch ind på modstanderen kæbe!
Innovation og tennisketchere er et spændende tema.
Temaet belyses bl.a. på Wimbledons fantastiske historiske museum, hvor vi kan se de første ketchere og udviklingen af dem helt frem til i dag.
Selvfølgelig spiller den teknisk, optimale ketcher en stor rolle. I store træk er udviklingen gået fra træketchere til kunststofketchere.
Inden for kunststofketchere er der forsøgt alle mulige forbedringer. For eksempel fremstillede man en gang en ketcher, der var 12 cm længere end den normale ketcher. Den lille verdenstennisspiller Michael Chang var stærkt interesseret i en længere ketcher, der kunne kompensere for hans ringe højde, især i serven, og hans begrænsede rækkevidde på bane og ved net.
Det internationale tennisforbund skred imidlertid ind og forbød en ketcher, der var 12 cm længere end “normalen”. Forbundet tillod en ketcher, der var 2,5 cm længere end den normale, og flere små toptenniskvinder spiller faktisk i dag med den “lange” ketcher (2,5 cm længere).
Innovation og udvikling af tennisketchere vil ingen ende tage. Det allernyeste er en tennisketcher med dobbeltgreb (dvs. gaffel med to greb) samt en ketcher med to hoveder (dobbelthead), så man fx kan have sin forhånd med 27 kilos opstrengning og baghånden med 24 kilo.
Ketcheren med dobbeltgreb er godkendt af det internationale tennisforbund, mens ketcheren med to hoveder ikke er det.
Innovation og tennisketchere er naturligvis vigtigt, men til syvende og sidst drejer det sig i virkeligheden om man kan spille tennis – uanset ketcher. Klummeskriveren husker tydeligt den første herresinglefinale i klubben (1984), hvor den daværende formand, Ole Vinther, i tredje og afgørende sæt måtte låne sin kones Randis’ træketcher uden lædergreb – og alligevel vandt kampen!
40 17 69 12
formand@liftennis.dk
https://www.liftennis.dk
Lystrup Centervej, 8520 Lystrup
