Teknologi og tennisketchere

Innovation og tennisketchere er et spændende tema.

 

Temaet belyses bl.a. på Wimbledons fantastiske historiske museum, hvor vi kan se de første ketchere og udviklingen af dem helt frem til i dag.

 

Selvfølgelig spiller den teknisk, optimale ketcher en stor rolle. I store træk er udviklingen gået fra træketchere til kunststofketchere.

 

Inden for kunststofketchere er der forsøgt alle mulige forbedringer. For eksempel fremstillede man en gang en ketcher, der var 12 cm længere end den normale ketcher. Den lille verdenstennisspiller Michael Chang var stærkt interesseret i en længere ketcher, der kunne kompensere for hans ringe højde, især i serven, og hans begrænsede rækkevidde på bane og ved net.

 

Det internationale tennisforbund skred imidlertid ind og forbød en ketcher, der var 12 cm længere end “normalen”. Forbundet tillod en ketcher, der var 2,5 cm længere end den normale, og flere små toptenniskvinder spiller faktisk i dag med den “lange” ketcher (2,5 cm længere).

 

Innovation og udvikling af tennisketchere vil ingen ende tage. Det allernyeste er en tennisketcher med dobbeltgreb (dvs. gaffel med to greb) samt en ketcher med to hoveder (dobbelthead), så man fx kan have sin forhånd med 27 kilos opstrengning og baghånden med 24 kilo.

 

Ketcheren med dobbeltgreb er godkendt af det internationale tennisforbund, mens ketcheren med to hoveder ikke er det.

 

Innovation og tennisketchere er naturligvis vigtigt, men til syvende og sidst drejer det sig i virkeligheden om man kan spille tennis – uanset ketcher. Klummeskriveren husker tydeligt den første herresinglefinale i klubben (1984), hvor den daværende formand, Ole Vinther, i tredje og afgørende sæt måtte låne sin kones Randis’ træketcher uden lædergreb – og alligevel vandt kampen!