Match-Fixing (aftalt resultat) er desværre igen et hot emne inden for sport.

 

Den franske tophåndboldspiller Nicola Karabic og hans holdkammerater fra Montpellier er p.t. under anklage.

 

Fænomenet Match-Fixing er ikke ukendt. Der har især været flere alvorlige eksempler på Match-Fixing inden for håndbold, fodbold og boksning.

 

Men hvad med tennis?

 

I tennis og badminton er fænomenet næsten ikke kendt. Og alligevel: Den russiske toptennisspiller Nikolay Davydenko, der lå i top 10, blev faktisk taget i og idømt en bøde og karentæne for Mach-Fixing.

 

Det er komplet uforståeligt og sørgeligt, at en tennisspiller, der lå i top 10, ville gå med til den slags!!

I tennis er begrebet “held” ofte en vigtig faktor – undertiden kan heldet endda, eller mangel på samme, blive aldeles afgørende for en tenniskamps udfald. Angelique Kerber fra Tyskland havde fx for nylig heldet med sig, da hendes modstander

Caroline Wozniacki i WTA-turneringen i Beijing ved stillingen 4-4 i tredje og afgørende sæt havde en “netruller” – der dansede hele to gange højt på netkanten – men uheldigvis endte med at falde ned på Carolines banehalvdel.

 

Langt de fleste tenniskampe afgøres ved, at den ene spiller er bedre end den anden, men i ret mange kampe er heldet eller uheldet afgørende.

 

Det lyder umiddelbart uretfærdigt, at en vigtig tenniskamp skal afgøres ved tilfældigheder, men det må samtidig fastslås, at selv om “held” og “uheld” er nogle luftige begreber, er held eller uheld ikke totalt arbitrært. Ofte er det den bedste tennisspiller, der gang på gang opsøger heldet – og får det!

 

Begrebet “held” er ikke kun en spektakulær faktor i tennis, det er også en fascinerende faktor i andre sportsgrene. For eksempel i håndbold hvor spørgsmålet ofte er “stolpe ind” (= held) og ikke “stolpe ud” (= uheld) samt i boksning, hvor en total groggy bokser pludselig hamrer et lucky punch ind på modstanderen kæbe!

Innovation og tennisketchere er et spændende tema.

 

Temaet belyses bl.a. på Wimbledons fantastiske historiske museum, hvor vi kan se de første ketchere og udviklingen af dem helt frem til i dag.

 

Selvfølgelig spiller den teknisk, optimale ketcher en stor rolle. I store træk er udviklingen gået fra træketchere til kunststofketchere.

 

Inden for kunststofketchere er der forsøgt alle mulige forbedringer. For eksempel fremstillede man en gang en ketcher, der var 12 cm længere end den normale ketcher. Den lille verdenstennisspiller Michael Chang var stærkt interesseret i en længere ketcher, der kunne kompensere for hans ringe højde, især i serven, og hans begrænsede rækkevidde på bane og ved net.

 

Det internationale tennisforbund skred imidlertid ind og forbød en ketcher, der var 12 cm længere end “normalen”. Forbundet tillod en ketcher, der var 2,5 cm længere end den normale, og flere små toptenniskvinder spiller faktisk i dag med den “lange” ketcher (2,5 cm længere).

 

Innovation og udvikling af tennisketchere vil ingen ende tage. Det allernyeste er en tennisketcher med dobbeltgreb (dvs. gaffel med to greb) samt en ketcher med to hoveder (dobbelthead), så man fx kan have sin forhånd med 27 kilos opstrengning og baghånden med 24 kilo.

 

Ketcheren med dobbeltgreb er godkendt af det internationale tennisforbund, mens ketcheren med to hoveder ikke er det.

 

Innovation og tennisketchere er naturligvis vigtigt, men til syvende og sidst drejer det sig i virkeligheden om man kan spille tennis – uanset ketcher. Klummeskriveren husker tydeligt den første herresinglefinale i klubben (1984), hvor den daværende formand, Ole Vinther, i tredje og afgørende sæt måtte låne sin kones Randis’ træketcher uden lædergreb – og alligevel vandt kampen!

Er tennis en god forudsætning for at spille golf? Og omvendt: Er golf en god forudsætning for at begynde at spille tennis?

 

Ifølge samtaler med adskillige tennisspillere, der er begyndt at spille golf, er svaret på det første spørgsmål entydigt: Ja. Tennisspillere, der senere er begyndt at spille golf, fremhæver især to helt centrale forhold. Det ene forhold er evnen fra tennis til at se på bolden, og det andet er overførslen af sving fra tennis til golf.

 

På spørgsmålet om, hvad der psykisk set er mest udfordrende, svarer de nye “golfere” til klummeskriverens store overraskelse, at golf er psykisk mest hårdt! For eksempel nævner en meget erfaren tennisspiller, at det første slag på golfbanens 18 huller er langt mere psykisk krævende end fx serven under en intens og afgørende tenniskamp.

Frygten for ikke at ramme golfkuglen korrekt ved udslaget er næsten lammende stor.

Mere konkret er det især angsten for på fx et drive (flere hundrede meter langt) at ramme golfkuglen skævt, således at kuglen blot flytter sig nogle få meter (måske bare 8 til 10 meter).

 

Mht. til det andet spørgsmål, om golf er en god forudsætning for at begynde at spille tennis, må klummeskriveren desværre konstatere, at svaret blafrer i vinden. Ingen af de adspurgte golfspillere, der senere er begyndt at spille tennis, har haft en mening om dette interessante og højst spændende spørgsmål.

Efter snart at have skrevet 100 tennisklummer er tidspunktet kommet for at redegøre for min opfattelse af: Genren klumme.

 

En god klumme bør efter min mening indeholde mindst følgende momenter:

 

1. Sætte fokus på et interessant og/eller spændende emne inden for tennis

2. Tvinge læseren til at tænke over klummeskriverens subjektive synspunkt på det behandlede emne.

 

Med hensyn til det andet formål kan klummeskriveren ærligt oplyse, at han har fået adskillige – meget interessante og spændende – reaktioner på sine klummer. For eksempel modtog klummeskriveren mange reaktioner på klummen om social tennis.

 

I og med at klummen bevidst bliver skrevet med spids blyant, får den eksistensiel betydning for klummeskriveren selv – og virker tilsyneladende og stærkt glædeligt også som inspiration og æggelse til modsigelse hos læseren!

Ved US Open 2012 vandt skotten Andy Murray endelig sin første Grand Slam-titel efter forgæves at have forsøgt fire gange.

Der er adskillige grunde til Murrays triumf. For det første: Det gav Murray selvtillid før start, at hans onde ånd Nadal ikke stillede op pga. skade.

 

For det andet: OL-medaljen beviste, at Murray kunne besejre Federer, og at han kunne håndtere maksimalt pres.

 

For det tredje: Det er lykkedes for træneren og tennislegenden Ivan Lendl at forstærke Murrays mentale modstandskraft og ikke uvæsentligt det varierede forhåndsslag.

 

For det fjerde: US Open hard court er Murrays erklærede yndlingsgrundlag, for her får hans temposkift maksimal effekt, og her har boldene sit mest pålidelige opspring.

 

Og endelig for det femte: Murray er blandt de allerbedste til at spille i hårde vindforhold, og Djokovic nåede ikke spillemæssigt sit absolutte højdepunkt denne gang.

 

Murray kan nu læne sig op af klassikeren: “If I can make it here, I’ll make it anywhere”.

 

Knægten Andy Murray fra Dunblane i Skotland er omsider blevet voksen. Det er godt for Murray, Storbritannien – og hele den internationale tennisverden.

 

Efter Murrays sejr i US Open 2012, Djokovic’ i Australian Open 2012, Nadals i French Open 2012 og Federers i Wimbledon 2012 er resultatet af de kommende Grand Slam-turneringer blevet totalt uforudsigeligt, hvilket gør international herretoptennis endnu mere fascinerende og spændende!!